Generelt

Tag skridtene mod en sundere livsstil

Jeg vil gerne have en sundere livsstil” – denne sætning har sit indpas hos mange danskere. Folk kan komme i klemme med deres projekt om en sundere livsstil, da de kan blive fanget i fælden med at tage på en kur eller tælle kalorier, hvor de herefter kommer tilbage, hvor de startede.

Bevægelse ind i din hverdag

Vejen til en sund livsstil betyder, at du skal have bevægelse ind i din hverdag. Bevægelse kan være mange ting, og du behøver derfor ikke at holde på vejret, fordi du tænker: ”Oooh, nej – nu skal jeg løbe intervaltræning”. Få bevægelse ind i din hverdag, som du synes er sjov – alt lige fra en gåtur til yoga. En helt tredje mulighed kan være, at du får lagt et træningsprogram, som du kan følge. Herved vil du kunne opnå resultater og se fremskridt, hvilket kan være med til at give dig mere motivation.

Nogle har det bedst med at være meldt ind i et fitnesscenter om vinteren, og om sommeren kan de lave udendørs aktiviteter. Frisk luft til hjernen er altid godt.

Flere undersøgelser viser, at du får tømt hjernen med bevægelse, da du kun har fokus på det, og glemmer alting omkring dig.

Spis varieret

En sund livsstil er et liv med plads til den søde tand en gang imellem. I hverdagene er det godt at få skiftet alle de hvide råvarer ud som f.eks. hvidt brød og pasta. Handl i stedet for brød og pasta med fuldkorn, da det har et højt fiberindhold, hvilket er bedre for fordøjelsen.

Sørg for at drikke en masse vand, da kroppen har behov for rigeligt med vand for, at alle kroppens funktioner kan fungere ordentligt. Drik omkring 2 liter vand om dagen, og undgå alkohol.

En sund livsstil handler naturligvis om, at du får spist de 3 hovedmåltider: morgenmad, frokost og aftensmad. Du skal spise 1-2 mellemmåltider dagligt netop for, at dit blodsukker holdes stabilt, hvor et mellemmåltid f.eks. kan være et stykke frugt og et grov knækbrød.