Sådan får du mere ud af din styrketræning
Når man er kommet i gang med at styrketræne i det lokale fitnesscenter, så er der nærmest ingen grænser for det overskud, man har. Motivationen er stor, når man kan se de gode forandringer, kroppen går igennem, og derfor er de første måneder oftest de sjoveste.
Herefter kan den manglende motivation begynde at blive et problem, hvis man ikke ser den samme udvikling, som man gjorde til at starte med, og derfor kan det være en god idé at undersøge, hvordan man får mere ud af ens styrketræning.
Få en træningsmakker, der presser dig hver gang
Alting i denne verden bliver hverdag, når man har gjort det nok gange, og dette gælder også for styrketræning, hvor man nemt kan blive fanget i vanerne og glemme at øge vægten, når kroppen kan klare det. Her kan det være guld værd at tage en ven eller veninde i hånden og træne sammen, når det er muligt.
Med en god træningsmakker har man én af dele glæderne og sorgerne med i træningscenteret, og der er ingen tvivl om, at man bedre kan presse sig selv, når man har én stående på sidelinjen, der forventer, at man giver sig fuldt ud. Derfor kan en træningsmakker være med til at øge dit udbytte af styrketræningen, alene ved at være til stede i lokalet sammen med dig.
Gør brug af de hjælpemidler, der findes
En anden måde at øge udbyttet af ens styrketræning er ved at bruge de hjælpemidler, der er lavet til netop dette. Her vælger mange f.eks. at investere i et godt vægtbælte eller den bedste vægtvest, fordi man dermed giver kroppen flere kilo at slæbe rundt på. Herudover kan den ekstra vægt fungere som en form for ballast, der gør, at man kan løfte mere, når man giver den gas i fitnesscenteret.
Udover den ekstra vægt, man kan tilføre kroppen, så har mange gode erfaringer med at købe nogle særlige handsker, der kan skåne hænderne, når man laver tunge løft. I mange tilfælde er det nemlig ikke ens kropsstyrke, der sætter begrænsninger for ens evner i fitnesscenteret – det er den bløde og sarte hud på fingre og hænder, der giver smerter. Her er handskerne en oplagt mulighed for at øge udbyttet af træningen på, da man dermed ikke skal tænke på den friktion, hænderne oplever ved tunge løft.
Der er i det hele taget rigtig mange muligheder for at øge udbyttet af den styrketræning, man laver, og det er bare med at udforske de forskellige redskaber og tankegange, hvis man vil tage træningen til nye højder.