Min vægt står stille!!
Der er ofte mange som finder ud af at deres vægt står lidt stille eller at de rent faktisk har taget på, selvom hensigten var at tabe sig. Det er surt at stå i denne situation, da det er noget af det mest demotiverende der kan ske, når man endelig har sat sig for at tabe sig og har kæmpet en hård kamp i flere uger hvis ikke måneder. Men bare rolig, jeg vil her give dig nogle mulige grunde til hvorfor din vægt ikke er din ven i starten.
Hvad mange glemmer
Primært glemmer mange at deres krop består af mere end bare fedt. Den består af muskler, en hel del væske, knogler, fedt, mad i dit mavetarm system og meget andet. Den tanke skal man lige have i mente når man står på vægteten. Den normale badevægt kan kun måle ens totale vægt og derfor viser vægten hvad du vejer i alt. Den kan ikke skelne i mellem fedt, muskler, mad i din mave og knogler. Derfor er det vigtigt at du bliver vejet på en badevægt der kan måle de forskellige ting præcist.
Hvis du bliver vejet på sådan en vægt, vil det muligvis vise sig at din stillestående vægt eller vægt øgning skyldes, at du har lavet en omfordeling i kroppen. Altså du har muligvis taget muskler på og tabt fedt. Hvis dette er tilfældet, er det jo som udgangspunkt kun godt, hverken din normale badevægt eller dit BMI-tal kan fortælle dig om de gode resultater.
Hemmelige guldkorn
Der er nogle guldkorn, som måske ikke ret mange kender til med hensyn til hvordan du skal håndtere det med at gå på vægten.
- Lad vær med at veje dig selv mere end højst én gang om måneden.
- Hvis du skal kunne stole på vægtens resultat, skal du veje dig på en vægt der måle både, fedt, muskelmasse og mere.
- Sørg for at du gør de samme ting før du går på vægten, hver gang. Her mener jeg, at hvis du går på vægten om morgenen før morgenmaden, så gør du det samme næstegang du skal på vægten. Det skal være så kontrolleret og ens forhold som overhovedet muligt for, at få et resultat du kan regne med.