Kan en badmintonketcher gøre en forskel?
Føler du ikke, at du opnår dit fulde potentiale i den lokale sportshal, så er det måske på tide at skifte den gamle, støvede badmintonketcher ud med en spritny og skinnende model fra Yonex, Forza eller Victor. Selvom det kan virke fjollet eller banalt, så har dit valg af ketcher stor indflydelse på dit spil i hallen – uanset om du er Viktor Axelsen, semi-professionel eller blot en gængs hyggespiller, som bevæger sig en gang om ugen.
Der er mange forskellige ketchere på markedet, og det kan være svært at overskue, hvad man skal vælge. Hvad passer til ens spillestil? Måske ved du ikke engang, hvad din spillestil er. Det skal du ikke være ked af – det er de færreste, der har styr på den del. I denne artikel vil vi forsøge at komme med et bud på, hvad du bør vælge afhængig af, hvordan du spiller i hallen.
Nogle spillere vælger at køre i den lokale Bilka eller sportsforretning og tage den billigste badmintonketcher ned fra hylden. Det er i mange tilfælde ganske fint, men en ting, de færreste tænker over, er, at strengene på ketchere bør skiftes ud ved køb. Når man køber en ny badmintonketcher har fabrikken udstyret ketcherhovedet med standardstrenge.
Du kan ikke vide, hvor længe ketcheren har været undervejs til butikken – og heller ikke hvor længe ketcheren har ligget hos fabrikken.
Strengene bliver slappe over tid og grundet uvisheden om leveringstiden, så bør du skifte dem med det samme.
Din træning bliver bedre med en god ketcher. Spiller du oftest double, så bør du kigge på en badmintonketcher, der er let, og hvor du nemt kan skifte dit greb uden alverdens besvær. Spiller du omvendt alene på din banehalvdel, så kan det være, at du i stedet skal vælge en ketcher, hvor du for alvor kan slå igennem og afgøre boldene effektivt.
Se et bredt udvalg her.