Generelt

Disse PTSD-symptomer skal du holde øje med

PTSD er ikke bare en betegnelse, man knytter til soldater, der er vendt hjem fra krig. Det kan ramme alle, der bliver udsat for et traume, og det kan vise sig på mange forskellige måder. Du bør derfor altid kende til symptomerne ved sygdommen, så du i god tid kan reagere og forhåbentligt undgå, at det udvikler sig til noget værre.

Hvad er PTSD?

PTSD står for ”posttraumatisk stressforstyrrelse”, og den er en tilstand man kan opleve, efter man har været udsat for noget meget traumatiserende. Man ser det ofte ved soldater, der har været i krig, da de genoplever de forfærdelige oplevelser, de har haft.

PTSD kan være særlig farligt, fordi det ofte er forbundet med efterfølgende selvmord. Derfor er det vigtigt at tage denne lidelse seriøst og søge behandling i god tid. Man estimerer, at omkring 1 % af befolkningen har posttraumatisk stressforstyrrelse. Sygdommen ses oftere ved kvinder end ved mænd, og det skyldes formentligt, at kvinder gennemsnitligt er mere følsomme for stress end mænd.

3 vigtige PTSD-symptomer

PTSD-symptomer viser sig på mange forskellige måder og i mange forskellige grader. Nogle udviser svage tegn, de end ikke selv lægger mærke til, mens andre er plaget af kraftige lidelser konstant. Du skal især holde øje med disse 3 vigtige tegn, der kan være symptomer på PTSD:

  1. Du/personen genoplever traumatiserende øjeblikke igen og igen – især i mareridt.
  2. Du/personen er mere vagtsom end normalt og kan fare op ved selv de mindste lyde.
  3. Du/personen har svært ved koncentration, at huske sammenhængende og vise interesse for ting, som du/personen ellers tidligere var engageret i.

PTSD viser sig på mange måder, og det er derfor vigtigt at drage omsorg om dig selv eller den person, der lider af denne forstyrrelse. Hvis du overvejer, om enten du selv eller en bekendt lider af PTSD, bør du overveje mulighederne for PTSD-behandling.