MotivationTrænet

3 gode råd: Sådan får du en god kondition

Dårlig kondition kan vise sig i mange situationer. Måske bliver man forpustet, når man går op ad trappen. Når man er cyklet på arbejde, er man fuldstændig ved at tabe vejret, når man kommer frem. Måske er det kun en gåtur der skal til for at få pulsen op. Dog er det også især dem, der styrketræner, som glemmer at træne konditionen. Derfor betyder de lave kondital ikke nødvendigvis, at man ikke er sund.

Leder man alligevel efter nogle gode råd til at få konditallet op, så kommer de her.

Find den rigtige motionsform for dig

Først er det essentielt at finde den motionsform, som passer bedst til dig. Løb er klart meget effektivt, men hvis man har en skade eller andet, der gør, at man ikke kan løbe, så er der stadigvæk andre muligheder.

Man kan f.eks. stige op på cyklen, ro eller gå en tur, hvor man sørger for at gøre det i et raskt trav.

I virkeligheden handler det om at finde en motionsform, som man kan øge og sænke tempoet i, så man kan få pulsen op og ned igen.

Træn på den mest optimale måde

Ligegyldigt hvilken form for motion det er, så er det vigtigt med en god portion intervaltræning. Intervaltræning går ud på, at hvis man f.eks. løber, så vil man inkludere nogle sprints eller et højere tempo på kortere distancer.

Andre gode tips til din træning, er hvis man lytter til musik, så kan man holde styr på det ved at øge tempoet i omkvædet. Det er hårdt til sidst, fordi mange artister vælger at lægge et dobbelt-omkvæd ind – så må man jo bare løbe lidt længere.

Der en masse apps derude, som man kan downloade, som kan holde styr på, hvornår og hvor langt man skal løbe på turen. Dette gælder selvfølgelig også for de andre motionsformer, som er nævnt.

Vedligeholdelse er nøgleordet

I sidste ende handler det om at blive ved med at træne sin kondition. Det er den eneste måde, man kan blive bedre.

Hvis man først har haft en god kondition, er det også nemmere at få den tilbage igen. Det er blot de første uger, der er de hårdeste. Når man først er kommet ud over dem og begynder at se resultater, så skal man bare vedligeholde og gradvist øge sit tempo, indtil man opnår det, man ønsker.